3 September 2012
Solen skinnede ned på menneskeheden. Vejret er for alle, gode og mindre gode mennesker. Jeg var træt af at stjæle tid til mig selv. Livet var ikke den drøm jeg havde forestillet mig, næsten det modsatte. Vores samhørighed var ikke eksisterende. Hvis vi glemte at skændes, var der kun sex tilbage, ingen kærlighed. Hvor længe kan man leve i et forhold uden følelser? Jeg havde en "ven" men du lod som ingenting. Engang elskede vi hinanden! Skilles, fra hvad? Vi havde intet sammen. Men du glemte en ting, min sans for detaljer. Jeg havde planlagt det i lang tid, hvorfor ændre på noget, slet ikke. Jeg fik lavet en livsforsikring på os begge for år siden, da vi overvejede at blive gravide. Siden havde jeg betalt på den ene, din. Fra vores fælleskonto. 43 år, jeg trængte til et nyt liv. Uden dine penge, ville mine chancer forringes. Jeg vidste du havde en anden i dit liv, når du gik ud af rummet for at tale mobiltlf: når du kom sent hjem fordi der var møde. Da jeg ringede til dig på arbejdet og omstillingen sagde du var gået tidligt. Til mig fortalte du at du havde et møde kl 13.45 den dag. Jeg lod som ingenting, jeg afskyede alt der skete, ligefra dit selskab til pligtsex som du af en eller anden grund synes du fortjente. Næste dag bekendtgjorde at jeg ville tilbringe næste weekend hos min mor. Hum boede alene efter min fars bortgang, det var næsten uoverskueligt for hende med oprydning og rengøring, jeg havde derfor tilbudt min hjælp. Du var næsten lidt for ivrig, da du støttede mig i min beslutning. Jeg lod dig blive i troen. Forinden havde jeg stalket dig, jeg vidste hvem hun var. Det nemmeste ville være hvis I brugte huset, vel vidende om at jeg var væk til søndag eftermiddag. Jeg glædede mig til at komme væk. Det havde ikke været nemt, men det så ud til at ville kunne lykkes. Jeg var glad for at se mor, hun virkede gammel på en anden og mere graverende måde end sidst. Hun havde lavet min yndlingsret, lasagne, vi hyggede os hele aftenen, vi gik tidligt i seng, så vi kunne være friske til næste dag. Jeg ventede.... På det opkald jeg vidste måtte komme, imellem tiden måtte jeg parere min mors mange spørgsmål om hvordan det gik der hjemme. Jeg beroligede hende og sagde alt var godt, fred og ingen fare. Hun kiggede lidt på mig dom om hun studerede mit ansigt nøje. Det var da hun fortalte at du havde været forbi sidste uge. Jeg blev lidt urolig men spurgte hvad du ville? Min mor fortalte at det var en hemmelighed, konspiratorisk blinkede hun til mig og hviskede at nogen havde fødselsdag næste måned. Selvfølgelig var jeg på røven, jeg vidste bare ikke hvordan eller hvornår. Jeg trak mig tilbage til mit gamle værelse, hvor jeg var installeret. Noget var galt men hvad? Jeg vendte og drejet spørgsmålet i mit hovede. Til sidst faldt jeg i søvn. Jeg vågnede, i mørket forstod jeg ikke hvorfor. Lugten af røg sivede fra gangen udenfor. Min første tanke var: Min mor! Jeg nåede døren, smækkede den op, ønskede at det bare bar et mareridt. Hele gangen stod i flammer, og midt i det hele kunne jeg svagt høre en hosten, det lød som min mor. Jeg skreg gennem flammerne. Det ville være umuligt at nå trappen. Vinduet? Kunne det være en mulighed, måske men mor ville ikke kunne klare afstanden ned til jorden. Jeg forsøgte at finde frem til hendes dør, men der var stille, ingen hosten. Jeg kaldte, men intet svar. Jeg kunne ikke vente, jeg måtte ud. Landingen var ikke så hård, men den slog pusten ud af mig, jeg gispede efter luft. Var det lige skæbnens ironi at jeg nær var omkommet i flammerne når jeg ventede på at høre om din død?
Kattens leg med musen. • Opuss № I